Politiet vil gerne høre fra vidner, der natten til onsdag var på Rådhuset ved 01.30-tiden, hvor der fandt en voldsepisode sted.
Efter SønderborgNYT skrev om sagen, har vidner givet signalementet på to personer, der var med i den gruppe, hvor gerningsm,anden eller mændene var – og politiet vil gerne høre fra flere vidner, så der kan sættes navn på de personer.
“Det drejer sig om en dansk mand på omkring 20 år. Han er 180 til 185 centimer. Frisuren er med meget kort, tæt på skaldet i siderne og i toppen er der lyst hår. Han havde lyse bukser og en mørk bluse på”, siger Mads Hansson fra politiet.
Med i gruppen var også en kvinde med skulderlangt lyst hår.
“”Vidner skyder hende til at være 20-25 år og hun er cirka 170 centimer høj”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.
Natten til onsdag omkring klokken 01.30 blev en ung mand på 18 år overfaldet med, hvad politiet mener, kan være en totenschläger på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet skete overfaldet ved springvandet foran rådhuset.
“Den unge mand løber fra stedet og ned på parkeringsområdet bag Rådhuset, men gerningsmanden følger efter og slår den unge mand i hovedet med knytnæve”, siger Mads Hansson.
Den meget forslåede mand blev kørt til skadestuen.