Politiindsats rettet mod knallerter og elløbehjul i Sønderborg midtby

13. januar 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet satte i går, onsdag, ind mod unge, der kører på knallert og el-løbehjul på fortove og i gågaden.

Politiet i Sønderborg var sammen med færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi på en målrettet indsats mod den utryghedsskabende adfærd ved skoler og i Sønderborg bymidte. Udover at kontrollere kørslen, gjorde politiet opmærksom på nye regler for el-løbehjul, der betyder, at man skal bruge hjelm og lygter og være mindst 15 år for at måtte køre på el-løbehjul.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi håber, at indsatsen medvirker til en mere hensigtsmæssig adfærd og færre skader. Både i forhold til borgerne generelt, men også for de unge selv. Trafikanter på knallerter og el-løbehjul er bløde trafikanter og er mere udsatte i trafikken”, siger politikommissær Kjeld Jørgensen i en pressemeddelelse.

Onsdagens indsats resulterede i 24 sager og indsatsen fortsætter i dag.

5 x overtrædelser af de nye regler el-løbehjul, manglende hjelm og lys)

1 x konstruktiv ændret knallert, som blev konfiskeret

Artiklen fortsætter under annoncen

5 x ej efterkommet anvisninger, skilte mv.

1 x kørsel i frakendelsestiden

1 x kørsel uden kørekort

1 x hastighed

3 x benyttelse af mobil, en var på cykel)

1 x kørsel frem for rødt lys

1 x oplysningspligt, hvor bilejer ikke vil oplyse hvem bilen er udlånt til

1 x forkert lygteføring

1 x bil på gågaden

1 x cykel på gågaden

1 x cykel i fodgængerfelt

1 sæt nummerplader inddraget.

 

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...