Politiet tog bilen fra en beruset kvinde

3. maj 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag klokken 17:22 fik politiet fat på en 59-årig kvinde fra Broager, der kom kørende i bil på parkeringspladsen ved Rema 1000 i Dybbøl, hvor en borger holdt hende tilbage indtil politiet nåede frem.

“Betjentene bad hende puste i et alkoholmeter og det viste en promille på over 2,0. Dermed kom kvinder ind under reglerne om vanvidskørsel, så kørekortet blev inddraget på stedet og bilen blev beslaglagt”, siger politikommissær Jan Rasmussen til SønderborgNYT.

Sigtet for narkokørsel

Artiklen fortsætter under annoncen

Senere tirsdag – klokken 23:55 – standsede en patrulje en  bil, der havde en 47-årig mand fra Sønderborg bag rattet.

“Betjentene skønnede, at manden var påvirket af narko, så han blev anholdt og der er taget en blodprøve, som vil vise, om betjentene skønnede rigtigt”, siger Jan Rasmussen og tilføjer, at bilen blev standset på Vestermark på Kær.

Politiet har tidligere taget kørekortet fra manden, så han blev også sigtet for at køre i frakendelsestiden.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...