Politiet tog hash og kokain fra 20-årig mand

7. juni 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet lavede natten til tirsdag det, som de kalder en rutinemæssig standsning af en bil på Ringgade i Sønderborg.

I bilen sad der fire personer, der alle fik lommerne kigget efter, siger politi.

På den ene af dem, en 20-årig mand, blev der fundet 3,2 gram hash og 0,1 gram kokain.

Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.