Politiet tog imod 1992 skydevåben i frit lejde-perioden

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

4. december 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog i alt 3678 effekter i novembers frit lejde-aktion. Hele november har borgerne i Syd- og Sønderjylland haft mulighed for at aflevere deres ulovlige våben til politiet uden at risikere straf.

”Vi har haft meget travlt hele perioden, for borgerne har virkelig taget godt mod det sjældne tilbud”, fortæller vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen i en pressemeddelelse.

I hele november har borgerne anonymt haft mulighed for at indlevere ulovlige våben til politiet, uden at det medførte en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse – en såkaldt frit lejde-aktion. Det tilbud benyttede 1414 syd- og sønderjyder sig af. I alt modtog politiet 1992 skydevåben, 439 blankvåben og 1247 effekter i kategorien ’Andet’, hvor hovedparten er ammunition.

Politiet oplyser ikke, hvor mange våben der er indleveret på de enkelte politistationer.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...