Politikerne er begyndt at se på økonomien for de kommende år

16. juni 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

De folkevalgte, som sidder i Byrådet er begyndt at kigge på budgettet for 2023 og de efterfølgende år – og selvom der kommer 15 til 16 ekstra millioner kroner i kassen, så er de allerede sat af til de udgifter, der følger med det stigende antal ældre.

“Flere og flere skal have ekstra hjælp og det er dyrt”, sagde borgmester Erik Lauritzen efter onsdagens møde i økonomiudvalget. Dermed forvente byrådsmedlemmerne, at økonomien bliver virkelig stram.

“Tanken var, at der skulle gang i en gennemgribende renovering af Nordalsskolen og masterplanen for Augustenborg skulle også skydes i gang, men det kommer vi nok til at udskyde til 2024”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er Venstres politiske ordfører ikke enig med borgmesteren:

“Masterplanen for Augustenborg skal gennemføres og det er vigtigt for Venstre, at den ikke forsinkes igen, men påbegyndes så visionen om Hertugernes Augustenborg kan realiseres samtidig med at Augustenborg er en attraktiv by for bosætning og børnefamilier”, sagde Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

“Derfor har det været vigtigt for Venstre, at projektet ikke udskydes til 2024, men påbegyndes i 2023, så alle de mange lokale ideer og projekter nu kan komme i gang”, siger hun videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også kigget på andre projekter, som kan udskydes.

“Og det kan den meget omtalte sti ved Adsbøl og så kommer kommunen ikke til at bygge  så meget i de næste år”, sagde Erik Lauritzen. Og fortæller, at byggeriet af handicapboliger på B.S. Ingemannsvej udskydes, fordi det er meget dyrt at sende byggeopgaver i udbud nu.

 

 

 

 

 

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...