Politikerne holder på penge til Danbo-byggeri

26. november 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Boligselskabet Danbo har søgt penge hos kommunen til nedrivning af boligblokke og opførelse af rækkehuse. Men onsdag har Økonomiudvalget i Sønderborg Kommune vendt tommelfingeren nedad og det betyder, der ikke lige nu er penge til forandringer i boligselskabet.images

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet vil de lokale politikere have et samlet overblik over almenboliger på Nordals samt tilknyttede garantier og nedrenoveringsprojekter.

Nordals-området er præget af mange tomme boliger, herunder også almene boliger. Boligselskabet Danbos afdeling på Løjftertoft/Th. Brorsens Vej i Nordborg Bymidte, har en samlet kapacitet på 336 boliger, hvoraf 98 er tomme pr. 1. november 2015.

Udlændingestyrelsen har lejet 50 af  boligerne, en lejeaftale som er begrænset til 31. december 2015. Den reelle ledighed er derfor på 148 boliger, svarende til en ledighedsprocent på 44.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at få skruet ned for ledighed i afdelingen, har Boligselskabet DANBO lavet en helhedsplan for afdelingen. Helhedsplanen fokuserer for det første på at nedbringe antallet af boliger, for det andet på at omdanne boligmassen til mere tidssvarende boliger.

Konkret arbejdes mod en reduktion i antal boliger fra 336 til 162.

Planen betyder, at eksisterende etagebyggeri forvandles til rækkehuse, men den plan er på standby, når Sønderborg Kommune ikke vil sende penge.

Politikerne har ikke bedt om en undersøgelse af, hvor stort behovet for boliger er på Nordals.