Politikerne skal beslutte om der skal Gadeteaterfestival til byen

24. april 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

by9På baggrund af festivalens succes i 2013, er der igen i år skabt en mulighed for at trække Danmarks Internationale Gadeteaterfestival til Sønderborg som en del af ”Sommer i Sønderborg” programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

På onsdag skal Økonomiudvalget bestemme sig for, om der er enighed med Kulturudvalget, der gerne vil have festligt og underholdende teater i gaderne igen.

Programmet indeholder 10 forestillinger, 1 interaktiv installation og 1 meget enkel parallelaktivitet om kunst-i-gaden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forestillingerne kommer fra seks forskellige europæiske lande inklusiv Danmark.

Udover et rigt program vil Sønderborg indgå i den landsdækkende promotion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste år deltog 16 danske kommuner i projektet og dermed blev Sønderborg profileret i det fælles markedsførings-materiale.

Med Danmarks Internationale Gadeteaterfestival kan Sønderborg Kommune igen i år tilbyde international scenekunst i det offentlige rum til alle byens borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med projektet er der stor mulighed for, at begejstre publikummer i alle aldre – ikke mindst børn og unge, så interessen for gadeteater vokser.