Programmet for Dybbøldagen

16. april 2019 Kultur

Den traditionelle mindehøjtidelighed i anledning af årsdagen for kampene på Dybbøl Banke 18. april 1864 bliver i år igen med både danske og tyske soldater med faner og våben.

Fra dansk side stiller Hjemmeværnet med et eksercitskommando under kommando af kaptajn Peter Vejrum fra Sønderborg.

De tyske soldater kommer fra Landeskommando Schleswig-Holstein, skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Desuden deltager der en gruppe reservister fra Hamburg samt den sædvanlige civile delegation fra Ahlen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som noget nyt deltager også regimentschefen i Haderslev, oberst Lars Mouritsen, som vil lægge en krans fra Hæren.

Programmet Skærtorsdag, den 18. apri,l starter med flaghejsning klokken 8 ved Dybbøl Mølle, her deltager Jydske Landssoldater iført historiske uniformer.

Klokken 10 lægges der kranse og buketter ved Fællesgravene på Dybbøl Banke, her deltager blandt andre Slesvigske Musikkorps og bypræsident Hannes Fuhrig fra Flensborg og borgmester Erik Lauritzen.

Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, oberstløjtnant Claus Klaris holder talen på Dybbøl og lægger den første krans sammen med chefen for Landeskommando Schleswig-Holstein, oberst Ralf Güttler

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der deltager i år 24 faner fra hele landet ved ceremonien, så antallet er ikke negativt påvirket af, at dagen i år falder på Skærtorsdag”, siger arrangøren, premierløjtnant i Hjemmeværnet Jens Peter Rasmussen.

Klokken 19 er der mindegudstjeneste i Sct. Marie Kirke og det er i år med fælles gudstjeneste på dansk og tysk ved præsterne Kim Legarth og Hauke Wattenberg og med deltagelse af Slesvigske Musikkorps.

Den efterfølgende mindesammenkomst holdes igen i år i Frihedshallen, hvor der blandt andet er tale ved formanden for Grænseforeningen, Jens Andresen og underholdning ved Ældre Sagens Sangkor og Slesvigske Musikkorps.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet i Frihedshallen er kun for tilmeldte.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
21. marts 2023 112, Gråsten

Politiet efterforsker mulig voldtægt i Gråsten

21. marts 2023 112

Politiet modtog lørdag aften en anmeldelse om en mulig voldtægt begået i Gråsten og de har i den forbindelse været på stedet og iværksat en efterforskning for at undersøge, om der er foregået et strafbart forhold. Det skriver politiet i en mail til SønderborgNYT. Politiet har endnu ikke afsluttet efterforskningen og har derfor på nuværende […]

Læs mere...