ProjectZeros NATO-konference blev en succes

20. februar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

roundcubeNatos forskningskonference om grønt forsvar sluttede torsdag med roser til Sønderborg fra blandt andre den amerikanske viceforsvarsminister Katherine Hammack.

Omtrent 20 ud af 60 deltagere på Nato’s tre dage lange forskningskonference om grønt forsvar i Sønderborg

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Rathje er en af idémændene til Natokonferencen i Sønderborg.

Peter Rathje er en af idémændene til Natokonferencen i Sønderborg.

repræsenterede den amerikanske hær. Med 2,2 millioner ansatte er det amerikanske forsvar nationens største arbejdsplads, og i landet findes cirka 120 militærbyer, som er af cirka samme størrelse som Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når det handler om at gennemføre grøn omstilling i militæret, er ikke mindst faste installationer som baser interessante. Der går mange ressourcer til – også i hverdage på hjemmebane.

Derfor var Katherine Hammack, amerikansk viceforsvarsminister med alle militære installationer, miljø og energi som sit område, en vigtig gæst blandt konferencens deltagere fra ni lande.

På et afsluttende pressemøde torsdag udtrykte Hammack begejstring for Sønderborg som værtsby, fordi deltagerne her kunne opleve grøn teknologi i praksis. De har blandt andet besøgt kraftvarmeværket, hvor fjernvarme til husene produceres af affald – en forsyningsform, der er nærmest ukendt i USA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Simple løsninger kan have stor effekt

Viceforsvarsministeren sagde:

“Her på konferencen har vi delt viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. I tidligere årtier har vi betragtet ressourcerne som ubegrænsede, men nu er vi et sted, hvor Jordens befolkning har vokset sig stor, og vi er nødt til at tænke over, hvordan vi bruger vand og energi”.

ProjectZero viser vejen.

ProjectZero viser vejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nogle gange skal der ikke så meget til. Hos os gik vi i gang med at finde utætheder i vandforsyningen, og det gav alene en besparelse på 20 pct. Man kan investere i smart, ultrasonisk teknologi, som kan alarmere om utætheder. Det har ikke de store omkostninger, men det har en enorm effekt.  Når folk samles og deler ideer og erfaringer, skrider udviklingen hurtigere frem”.

Michael Goodsite, der er professor og institutleder på Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet og medarrangører af konferencen sammen med Sønderborgs ProjectZero, sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen

“I dette forum har der været rigtigt gode møder mellem forskere, militæret og erhvervslivet. Der er skabt en platform til at udvikle nye teknologier, hvor vi kan skabe win-win situationer, som også kan komme civilsamfundet til gavn. Sønderborg har været en fantastisk værtsby, fordi mange af teknologierne allerede er i gang her. Vi kan bare stille spørgsmålet: Hvorfor er det ikke i gang over alt?

Til dette svarede Katherine Hammack:

– Det handler om, at der skal være et lederskab – det kan være i en by eller i militæret, men lederskab som lytter til de ideer, der kommer – også fra de folk, som rent praktisk arbejder med tingene. Og så skal lederne prioritere det.

Bog bliver tilgængelig

Blandt repræsentanter for deltagende virksomheder var Klaus Bolving, direktør for klyngeorganisationen CenCec, der beskæftiger sig med forsvar, sikkerhed og rumforskning.bog

“Sønderborg har i den grad taget imod os, og det har skabt en rigtig god og tillidsfuld atmosfære også mellem deltagerne på konferencen. Her er skabt mange nye forbindelser, som giver afsæt til fremtidigt samarbejde”.

Under konferencen har seks arbejdsgrupper drøftet blandt andet energi, vand og affald og har skrevet på tekster til en bog, som vil blive offentlig tilgængelig.

Med 60 deltagere samlede konferencen dobbelt så mange deltagere som forventet. Sydbank-Fonden og BHJ-Fonden har sammen med Fabrikant Mads Clausens fond, Linak og Sønderborg Kommune gjort det muligt at gennemføre konferencen.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...