PS Dance starter dansehold for både voksne og seniorer

14. februar 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I næste uge starter PS Dance et dansehold for voksne, som har lyst til at gå til showdance.

“Vi skal ha’ det sjovt, ha’ sved på panden og så får vi et rigtigt godt sammenhold”, siger Pernille Korn Frederiksen, der er medejer af PS Dance.

Sandie Johansen er også medejer af PS Dance, som holder til i Den Gamle Skole i Egernsund.

“Vi skal danse til de største hits og selvfølgelig skråler vi med på sangene, siger hun.

Showdance er for alle niveauer og trin for enhver smag – og det er på ingen måde svært. Showdance er jo bare et navn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danseskolen PS Dance har en lang række dansehold for børn og teenagere – og de kommer fra hele omegnen, også den lange vej fra Nordborg.

“Og så er der forældre, der har spurgt, hvorfor der ikke er hold til voksne, så de også kan danse”, siger de to ejere, der har grebet opfordringen.

Dans er også for seniorer

PS Dance laver også et hold med seniordans for alle dem, der er 60+

“Vi har allesammen godt at have blive rørt og ha’ det sjovt imens. Også de mennesker, der er fyldt 60 eller mere”, siger Sandie Johansen og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så i uge 8 starter vi også et seniorhold og jeg synes, at interesserede skal komme og være med en enkelt gang, så de kan mærke og opleve, hvor sjovt det faktisk er at gå til dans”, siger Pernille Korn Frederiksen til SønderborgNYT.

Pigerne har bestemt sig for, at når seniorerne har danset, så skal der sluttes af med kaffe og et stykke kage.

For både voksen- og seniorholdet er det sådan, at den første gang man deltager, er gratis.

Altså: Det er bedre at more sig ude end at mure sig inde – så ring til Pernille Korn Frederiksen på telefon

Artiklen fortsætter under annoncen

51 83 58 05 – eller klik ind HER på PS DANCE – og meld dig på et hold

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...