Publikum siger: Herfra til Folkeligheden er hylesjov og skarp

29. maj 2016 Kultur

Lørdag aften var der premiere på årets Sommerrevy, som er den 35. i rækken – de alle er med Leif Maibom som

” width=”300″ height=”200″ /> Masser af klappende hænder fra en fyldt sal.

revydirektør. Og det lader til, at publikum følte sig virkeligt godt underholdt i de timer, som Herfra til Folkeligheden varer. Der blev kvitteret med stående bifald.

På scenen så vi hjemmeværnet, der er på vej til nye opgaver – og allerede fra start kneb det med takten.

“Jamen du går jo pasgang”, blev der råbt til en af de aldrene fritidssoldater.

“Jeg er på vej til grænsen”, svarede han.

Kronprinsen kom også et smut forbi og fortalte beroligende om sin tur til Saudi Arabien:

Det er altså ikke kanibalisme dernede. De har slet ikke en eneste form for menneskeret”, lød den fra kronprinsen.

SønderborgNYT kan bestem anbefale sønderborgenserne at de skynder sig at få fat i en billet. Det er supergod underholdning – og serveret kvikt, sjovt og tankevækkende. Altsammen krydret med herlig musik, der bare er helt, som den slags skal være.

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 52)

Publikum siger:

“De gør det rigtigt godt og der er den fornyelse, der skal til. De politiske indslag er skarpe”, siger borgmester Erik IMG_6366Lauritzen.

Hans hustru, Bente Lauritzen, siger:

“Jeg synes også, der var rigtigt mange rigtigt gode sange, så i sin helhed er revyen alletiders”.

Kommunikationsrådgiver Trine Lindén nød at at opleve Herfra til Folkeligheden.

“Vi fik nogle glimt med udkantsdanmark-debattens stereotyper sat på spidsen og det er jo lige dét, som revyen kan. Jeg nød to timer med grin – og noget at tænke over”, siger Trine Lindén til SønderborgNYT.

“Jeg vil også sige, at Leif Maibom virkeligt glimrer. Det er hylesjovt”, siger hun.

Stjernedrys

“Der er virkeligt klasse over årets revy. Jeg kan specielt godt li’ nummeret med Inger Støjberg og det er lavet så godt, at det også var sjovt for os, der ikke er venstreorienterede. En dejligt humoristisk revy”, siger Stig Klausen.

Rikke Torré er enig med Stig Klausen og tilføjer:

“Jeg har lyst til at sige godt gået til Jeanne Boel, der har klaret instruktionen virkeligt flot. Numrene ramte plet”, siger hun.

“Jeg er klar til at give hele seks stjerner ud af fem”, siger Stig Klausen.

Fulde præst hittede

Rigtigt mange revygæster snakker om, at Leif Maibom virkeligt gør det rigtigt godt i årets Sommerrevy. Flere IMG_6354fremhæver især det nummer, hvor han giver den som fuld præst.

“Jeg grinte mange gange under forestillingen. Især da jeg så nummeret med præsten, der havde drukket virkeligt meget altervin og også under nummeret med Inger Støjberg”, siger Joan Lott Carlsen.

“Rikke Buch Bendtsen synger helt fantastisk, hele revyen er fantastisk og jeg var helt solgt allerede efter at have oplevet det andet nummer, der handlede om hjemmeværn og grænsekontrol”, siger Joan Lott Carlsen.

Formidabelt

“Jeg følte mig formidabelt underholdt gennem hele revyen – og jeg har kun stor ros over scenografi og det hele”, siger Kim Nørballe fra Augustiana i Augustenborg.IMG_6507

Lena Schmidt fra Mens Cut siger:

Jeg synes, det er en fantastisk revy. Den er bare rigtig god”, siger hun.

“Jeg vil især fremhæve Leif Maibom som fuld præst og nummeret med Inger Støjberg”, siger Lena Schmidt.

Som i gamle dage

Hoteldirektør Helle Miang er også begejstret over Herfra til Folkeligheden.

“Den er sjov og skarp – præcis som revyer var engang. De har fingeren på pulsen”, siger Comwell-direktøren.

“Der er masser af god musik – og revyen er nutidig og overraskende”, siger hun.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk