Radio Als’ studievært holder båltale i Universe

16. juni 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I Universe lader man ikke de skønne, lyse sommeraftener gå ubemærket hen. På Sankt Hans aften slår den sønderjyske oplevelsespark dørene op til en festlig aften med masser af sommerstemning for hele familien.

“Vi har i mange år fejret Sankt Hans i Universe, og i år er ingen undtagelse. Det plejer at være en utrolig festlig aften med masser af god atmosfære og underholdende aktiviteter for både børn og voksne”, siger Kirsten Veje, PR og Event Manager i Universe i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år får Universe besøg af Flemming Nissen fra Radio Als. Han holder båltalen, vil filosofere over, hvor besværlig autokorrekturen på vores mobiltelefon kan gøre vores liv og vanen tro har Universe igen i år fundet en ny måde at tænde bålet på. Det skal opleves, for det bliver helt unikt, fortsætter Kirsten.

Børn bygger hekse

På Sankt Hans aften i Universe kan alle børn bygge deres egen heks fra bunden af i den store hekse-workshop. Workshoppen er gratis, og børnene kan selv bestemme, om heksen skal pryde værelset derhjemme eller sendes til Bloksbjerg på aftenens knitrende Sankt Hans bål. Aftenens mest fortryllende heks kåres kl. 19.45 og der vil være et gavekort til aftenens vinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

For aftenens voksne publikum er der også gode og stemningsfulde oplevelser at hente og fra kl. 18.00 vil parkens chefgartner Gert Jensen dele intet mindre en 35.000 gratis tulipanløg ud, som er klar til udplantning i egen have. Så husk at medbringe poser.

Som noget helt nyt i år har Universe valgt at holde Big Bang Buffet åben. Der vil være en speciel Sankt Hans menu, som man vil kunne reservere til enten til kl. 17 eller til kl. 18.30 og til dessert, vil der være underholdning for de børn, der har spist i Big Bang Buffet. Reservation på Universe.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil også i år være mulighed for at købe ringriderpølser med brød, sodavand og fadøl.

Aftenens program 

Fra kl. 16 fortsætter vi dagen med vores helt specielle Sankt Hans program, hvor udvalgte dele af parken vil være åben. Det gælder Segwaybanen, Cumulusbygningen med 5D biografen, Dronebane og Flysimulatorer samt Snack House.

Kl. 17.00 – 19.30 – Hekseworkshop i Brain to Brain. Gratis.

Fra kl. 18.00 og til der ikke er flere – Uddeling af gratis tulipanløg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 19.45 – Båltale ved Flemming Nissen, Radio Als

Kl. 20.00 – Vi tænder bålet med heksen, som sendes til Bloksbjerg, og synger Midsommervisen.

Kl. 21.00 – Parken lukker.

Pris

Pris med sæsonkort: Gratis

Pris uden sæsonkort: 50 kr. fra kl. 16.00

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...