Region Syddanmark underskriver ambulance-kontrakt

Arkivfoto
Arkivfoto
8. oktober 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

BIOS Ambulance Service Danmark A/S og Responce A/S skal køre de syddanske ambulancer fra september næste år. Det besluttede

regionsrådet i Region Syddanmark på sit møde den 25. august. På fredag underskrives kontrakterne med de to nye ambulance-aktører.

Region Syddanmarks forretningsudvalg har på sit møde i eftermiddag besluttet, at underskrive aftalerne med BIOS Danmark og Responce om ambulancekørsel i Region Syddanmark fra 1. september 2015 og ti år frem. Underskriften af aftalerne har været udsat, fordi der verserer en klagesag. Klagenævnet for udbud afgjorde den 3. oktober, at klagesagen ikke skal have opsættende virkning. Derfor besluttede forretningsudvalget i dag, at regionen nu underskriver aftalerne med de to nye ambulanceleverandører.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg er glad for at vi nu kan få aftalerne skrevet under, så BIOS og Responce for alvor kan komme i gang med at forberede den store opgave med at køre de syddanske ambulancer fra 1. september næste år, siger Thyge Nielsen (V), formand for præhospitaludvalget i Region Syddanmark.

Samme serviceniveau

BIOS Danmark skal køre de syddanske ambulancer på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland. Responce skal køre ambulancerne i Trekantområdet. Udover ambulancekørslen omfatter opgaven også kørsel med akutlægebiler, akutbiler og liggende patienttransport.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsrådet har fastsat, at det nuværende serviceniveau på ambulancekørslen skal fortsætte.

Det betyder, at vi får det samme antal ambulancer, akutbiler og lægebiler, som vi har i dag. Og at de bliver placeret de samme steder som i dag. Derfor vil syddanskerne også opleve, at den tid, der går, fra de ringer efter en ambulance, til den kommer, ikke ændrer sig.

18. februar 2025 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Skotske toner fylder Borgen med Sønderborg Pipes and Drums

18. februar 2025 DET SKER

Fredag den 21. februar 2025 bliver en særlig dag for alle, der elsker skotsk kultur og musik. Fra klokken 16:30 til 18:00 fyldes Borgen Shopping i Sønderborg med de karakteristiske toner fra sækkepiber og trommer, når Sønderborg Pipes and Drums slår sig ned i centret for en eftermiddag. Sønderborg Pipes and Drums har en stand, […]

Læs mere...