Region Syddanmarks budget er på plads

18. september 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Medlemmerne af Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om Region Syddanmarks budget for 2015.

Når syddanske patienter bliver alvorligt syge skal de tilbydes behandling af høj kvalitet. Og de skal udredes og behandles inden for de tidsfrister, de har krav på. Det har været hovedfokus for regionspolitikerne i deres arbejde med næste års budget.

Et flertal i regionsrådet bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har i dag indgået budgetforlig. Dermed står 32 af regionsrådets 41 medlemmer bag budgetforliget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsrådet har fået budgettet på plads.

Regionsrådet har fået budgettet på plads.

  • Med økonomiaftalen mellem regeringen og de fem regioner er der udsigt til en meget stram økonomi de næste år. Her i Region Syddanmark lægger vi vægt på, at vi kan tilbyde vores patienter den bedste medicin og den bedste behandling, når de bliver alvorligt syge. For at vi kan det, og for at vi i sidste ende får udgifter og indtægter til at gå op, er vi nødt til at spare på visse områder. Derfor gennemfører vi store dele af det sparekatalog, som administrationen har foreslået os. Jeg er glad for, at et flertal af politikerne i regionsrådet vil være med til at vise ansvarlighed om et stramt, men realistisk 2015-budget, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Saltvandsindsprøjtning til psykiatrien

I budgettet afsættes 51 mio. ekstra til psykiatrien i 2015, stigende til 83 mio. årligt fra 2016 til hurtig udredning af psykiatriske patienter, som allerede er indført i Syddanmark før resten af landet, og til at tilbyde alle patienter behandling inden for én og ikke to måneder. Der afsættes også penge til at nedbringe anvendelsen af tvang frem mod 2020. Det skal ske ved at ansætte mere plejepersonale, ved at tilbyde mere efteruddannelse og gennem mere aktivitet og bevægelse i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mere behandling for de samme penge

Ifølge økonomiaftalen skal de syddanske sygehuse præstere to procent mere patientbehandling i 2015 for de samme penge – det vil sige forbedringer i produktiviteten svarende til 300 mio. kr.

Regionen forventer stigende udgifter på en række områder. I budgettet afsættes derfor ekstra 235 mio. til blandt andet ny dyr medicin på sygehusene og 157 mio. kr. ekstra til merudgifter blandt andet til behandling i andre regioner, behandling af respiratorpatienter i eget hjem samt 30 mio. kr. ekstra til sygesikring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fire ting ud af sparekataloget

Politikerne bag budgettet har valgt at pille fire ting ud af det sparekatalog, som administrationen har lagt op. Det betyder, at samarbejdet pengemed den tyske akutlægehelikopter i Nibøl fortsætter, at de tre udrykningslæger i Vejle, Fredericia og på Vestfyn fortsætter, at røntgenfunktionen i Rudkøbing fortsat vil være der. Endvidere udgår forslaget om at spare på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Dette vil i stedet blive drøftet i hovedudvalget. Samtidig nedjusteres det beløb, man forventer at spare på en ændret ankepraksis i patienterstatningssager fra 11 mio. kr. til 8,5 mio. kr. Resten af spareforslagene gennemføres som foreslået. Kataloget forventes således at give en samlet besparelse i 2015 på omkring 120 mio. kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...