Torsdag eftermiddag blev der holdt rejsegilde hos SAAB i deres 3300 kvadratmeter store nybyggeri ved Porten til
Sønderborg.
“Vi har glædet os til rejsegildet, som er en tradition, hvor vi takker håndværkerne for, at de er nået så langt, der er kommet tag på bygningen”, siger administrerende direktør Hans Christian Jensen fra SIB.
Sønderjysk Forsikring
Bestyrelsesformand Marianne Hvid fra Sønderjysk Forsikring repræsenterede de to investorer ved rejsegildet.
“Jeg kommer fra Sønderjysk Forsikring og sådan som vi har været i vælten den seneste tid, så ved i nok, hvem vi er”,
siger Marianne Hvid. HUn siger videre:
“Havde Sønderjysk Forskring brugt penge på selv at bygge et nyt hovedkontor, så havde vi ikke kunne investere i SAABs byggeri”, siger hun. Damm Gruppen er medinvestor i byggeriet.
Udenfor traditionerne
Almindeligvis plejer bygherren ikke at holde tale ved et rejsegilde. Men den tradition blev brudt torsdag eftermiddag.
“Vi er nu halvvejs med byggeriet af det topmoderne lavenergihus, hvor vi får de optimale forhold til medarbejderne. Og når det går så godt, som det gør, så skyldes det naturligvis SIB og også Sønderborg Kommune, der har været hurtige til at behandle byggesagen og de andre ting, vi er kommet med”, siger adminstrerende direktør Heino Lundgren fra SAAB Danmark, der laver sikkerhedsteknologi til Forsvaret og til private virksomheder.
Læs ordene fra første spadestik, der blev taget den 22. juni sidste år.