Riddersalen: Koncert med klaver og bas – en nordisk julerejse

6. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter succesen og en lang række koncerter med ”The Melodies of Carl Nielsen” følger pianisten Michael Sunding op med at tage nordiske julesalmer under kærlig klassisk jazz’et behandling på udgivelsen ”The Melodies of Nordic Christmas” – igen med Mads Vinding som duomakker.

Sunding & Vindings musikalske fokus og legesyge, når de sidder på scenen eller i studiet sammen, matcher fuldstændigt og dette projekt cementerer deres samlede udtryk og sætter en høj barre for, hvordan en instrumental duo kan funkle, skriver Sønderborg Jazzclub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er noget at leve op til, for medierne var særdeles begejstrerede for Nielsen-albummet, der bl.a. fik prædikatet ”et seriøst dansk svar på Jan Johanssons legendariske album ”Jazz på svenska” men musik er jo gaven, der aldrig holder op med at give, og Sunding & Vinding pakker her de musikalske julegaver ud, der ligger gemt i de nye poetiske arrangementer.

Vi kender det alle sammen. Det er altid spændende at løsne papiret og gavebåndet og se, hvilke farver og former der gemmer sig indenunder. Det er intenst og improviseret, sirligt, storladent og barnligt – en nordisk musikalsk julerejse med genkendelsens glæde og vittige vinkler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten er et samarbejde mellem Sønderborg Musikforening og Sønderborg Jazzclub.

Koncerten er lørdag den 23. november kl. 16.00 i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Billetten finder du HER på LINKET

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...