Ringriderfesten – kort fortalt

4. juli 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er de flere end 100-årige traditioner, der gør Ringriderfesten i Sønderborg til noget helt specielt.

Med deltagelse af op mod 500 heste og ryttere og omkring 40.000 besøgende er begivenheden landsdelens største rytter- og folkefest. Det er sommerens helt store begivenhed, og den finder altid sted i dagene omkring den anden weekend i juli.

Det store farverige rytteroptog kan opleves fredag og søndag, skriver Ringriderfesten i en pressemeddelelse.

Optoget udgår præcis kl. 11.30 fra Sønderborg Slot, og har deltagelse af nationale og internationale marchorkestre, hestetrukne musikvogne og ridende herolder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Optoget snor sig gennem byen og lander på Ringriderpladsen, hvor rytternes prestigefyldte kamp om at blive ringriderkonge- eller dronning foregår.

I finalen deltager alle ryttere som har redet fejlfrit gennem galgerne.

Finalen finder sted kl. ca. 17.

Efter ringridningen marcherer optoget tilbage til slotspladsen.

Alle fire festdage – fredag, lørdag, søndag og mandag – byder på masser af underholdning, børneland, tivoli og musik for alle aldersgrupper.

Aften- og nattetimerne er præget af fest og farver i de store danse- og restaurationstelte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et af festens højdepunkter er mandagens herrefrokost med deltagelse af godt 1.400 mænd. Det er landets eneste af sin slags og statsmænd, ambassadører, politikere og kendisser er blandt hovedtalerne.

Til festens traditioner og kvaliteter hører også tattoo med de store marchorkestre, der altid tæller de meget populære og dygtige engelske militærorkestre, byens egen garde – Sønderborg Garden – og andre orkestre fra ind- og udland.

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...