Ringriderne er klar til festen

19. juni 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

IMG_5329De forskellige komiteer i Ringriderfesten er begyndt at tælle dagene frem til den anden weekend i juli og hele vejen rundt meldes der: Klar til fest.

Det kom frem på Ringriderfestens pressemøde torsdag, hvor Jes Andersen for første gang kunne byde velkommen som formand.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Ja, der er jo lidt ændringer i Hovedkomiteen, hvor Hans Otto Ewers er ny rittmester, Søren Let Johannsen har ansvaret for arrangementer og jeg selv er ny formand, siger Jes Andersen. Hos ringriderne er det altid lidt af en historie, når der ændres i Hovedkomiteen.

– Vi har tradition for at blive siddende i årevis. Gerne i 10 år eller flere, siger formanden.

Rittmester klar med nye regnjakker

– Sidste år fik alle ryttere en regn- og vindtæt jakke, siger rittmester Hans Otto Ewers. Den eneste lille hage ved foræringer er, at regnjakkerne på ingen måde var vandtætte.IMG_5274

Artiklen fortsætter under annoncen

– Derfor får rytterne en ny år i år, siger Hans Otto Ewers. De utætte regnjakker skal ikke leveres tilbage.

– Dem kan de beholde og så har de både en regnjakke og en vindjakke, siger rittmesteren.

Ringriderfesten satser på, at mellem 450 og 475 ryttere stiller til start i juli.

– Vi tør ikke drømme om at nå 515 igen i år, siger Hans Otto Ewers. Det var nemlig tallet sidste år, hvor Ringriderfesten fejrede de første 125 år.

Han håber på, at det ikke bliver alt for varmt og så skal der være en smule vind plus en byge, de dage, hvor der rides i galgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– En lille byge gør, at det ikke støver.

En masse til ørerne

Traditionen tro kommer der masser af militærmusik fra en lang række bands, som både går med i optoget og spiller flere steder i Sønderborg. Blandt stederne er Rådhustorvet om lørdagen, hvor også Danfoss Orkestret spiller op.

– Der kommer fuld knald på musikken og vi fortsætter med Ungdomsscenen, der var et nyt tiltag sidste år, siger næstformand i Arrangementskomiteen Henrik Hjortkjær. For at sikre, at navnene på scenen er nogle, som de unge gider høre, så er de valgt i samarbejde med gymnasiernes festudvalg.IMG_5339

Artiklen fortsætter under annoncen

Til Ringriderfesten 2014 stod Arrangementskomitten med en helt ny udfordring.

– Vores musikere udefra har altid overnatten på kasernen under Ringriderfesterne, men nu er Sergentskolen rejst og kasernen lukket, siger Henrik Hjortkjær. Heldigvis blev der lavet en aftale med Mommark handels-kostskole, der har herlige rammer og ligger i flot natur.

Bragende flot

Og så er der igen det store festfyrværkeri.

– Det skal altså opleves fra sportspladsen, fordi det er et musikalsk fyrværkeri. Man ser langt fra alt, når der bare kigges op på himlen fra stor afstand, siger Henrik Hjortkjær. Klik og se sidste års fyrværkeri – eller se sidste års Søndagsoptog herunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

billede

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...