Røde Kors gjorde flere klogere på flygtninge

23. februar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften blev auditoriet i Sønderborg Kaserne propfyldt med sønderborgensere, der ville lægge ører til de ting,

Anders Ladekarl fortæller, at frivillige har afgørende betydning.

Anders Ladekarl fortæller, at frivillige har afgørende betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

der kom frem på det humanistiske folkemøde, som var arrangeret af Røde Kors. Meningen med mødet er, at der skal være mange flere frivillige, der hjælper asylansøgere og flygtninge, så de finder balancen og en tilværelse i Danmark.

Røde Kors driver 18 asylcentre og der er 1200 frivillige.

Vil du med i flokken, så klik HER

“Der er kommet 15.000 flygtninge og verden er stadig brand”, siger generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors. Han skærer sit budskab helt enkelt:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal snakke om at være medmennesker”.

Mødets målgruppe er tvivlerne

Når der fortælles om flygtninge, så kan der findes en forståelse om, at det måske er mest rigtigt, at vi allesammen gør lidt for at hjælpe de nye borgere, så de finder sig tilrette og får en bedre tilværelse end hvis vi ikke gør noget.

Kurt Strand guide gennem programmet.

Kurt Strand guide gennem programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

På en eller anden måde er det næsten som ved at vælgermøde. Der er sønderborgensere, der til hver en tid er parat til at hjælpe. Så er der en gruppe, der er tvivlende om, hvorvidt det nu er frivillige, der skal træde til eller de er usikre på, om de i det hele taget kan gøre en forskel.

Den sidste gruppe er dem, der til hver en tid er imod flygtninge – og dem kan man ikke nå gennem folkemøder.

To flygtninge fortæller

“Det vigtige for mig lige nu er, at jeg er i sikkerhed. Jeg vil gerne have et job og et netværk”, siger en 34-årig syrisk kvinde, der er blevet forenet med en del af familien i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun beder de mange tilhørere fortælle, hvad de vil pakke, hvis de har en halv time til at forsvinde fra deres hjem – og en mikrofon blev sendt rundt, så sønderborgensere fra det fredelige Danmark kunne komme med deres bud.

“Jeg tog mine børn og så var det bare om at komme væk. Det blev til en to måneder lang rejse til Danmark”, siger kvinden, der ikke måtte nævnes ved navn eller fotograferes, fordi det syriske styre så sætter jagten ind på IMG_0589familiemedlemmer i hjemlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når man flygter, så er der slet ikke tid til at sikre, man får penge, pas og papirer med. Det er bare fat i børnene og afsted her og nu. Om en halv time kan det være for sent”.

Snakken blandt tilhørerne gik på, at det at flygte ud fra et af verdens brandpunkter er så voldsomt og hektisk, at vi end ikke i vores vildeste fantasier kan forestille os, hvordan det er.

Fremmede til Nordborg

Sønderborg Kaserne blev udnævnt til Asylcenter og snart blev tomme lejligheder i Nordborg det samme. Det kom Martin Zeissler for øre.IMG_0614

“Jeg tænkte da, hvad pokker de flygtningen skal i Nordborg”, siger Martin Zeissler. Han snakkede med adskillige nordborgensere og satte scenen til et møde, hvor det på en eller anden måde skulle besluttes, om der skulle gøres noget for at hjælpe asylansøgerne i Nordborg eller om de lokale nordborgensere skulle stå sammen om at være ligeglade.

Beslutningen blev taget på det mest positive flygtninge-borgermøde af dem alle.

“Jeg måtte se i øjnene, at min modvilje til flygtninge var en form for angst, fordi de jo var fremmede”, siger Martin Zeissler.

“Jeg synes, at flere skulle slippe mobiltelefonen og glemme Facebook og så gå ud og møde rigtige levende mennesker. Møde flygtninge og bruge tid på at forstå”, siger Martin Zeissler.

Flygtning i Nordborg

“Min kone og jeg kom til Nordborg fra Sandholmlejren den 22. marts 2012, fortæller en flygtning. DE havde et mindre barn med. Eller rettere to, fordi familien var forøget med en baby en uge tidligere.

“Den 21. marts blev vores bagage sendt, så alt kunne nå frem, når vi fik nøglerne til lejligheden”, siger han. Ved ankomsten stod der en, som tog imod dem og åbnede døren. Der var et par senge og intet andet i lejligheden og den 22. marts var sidste hverdag inden en lang påske.IMG_0624

“Vi er så lykkelige, fordi der – også dengang – var frivillige, der kom og hjalp os”, siger flygtningen. Bagagen dukkede op på adressen ti dage senere.

Kvinder er bedst

“Der er en betydelig overvægt af kvinder her i lokalet. Ja, ikke ment sådan, at der er flest overvægtige kvinder. Men altså et flertal af kvinder, skulle jeg vist have sagt”, lyder det fra Lasse Rimmer. Han fortæller, at kvinder er bedre til netværk og det med omsorg.

“Se bare når en kvinde skifter sit profilbillede på Facebook. Der gør ikke et minut, inden der er række kommentarer om, hvor smuk og dejlig hun er”, siger han. Lasse Rimmer havde noteret sig, at der blandt tilhørerne var rigtigt mange frivillige kvinder fra Røde Kors og andre foreninger.

“Det er da indlysende, der er mange frivillige. I bor jo i en landsdel, hvor Den Store Strikkedyst blev et publikumshit på tv”, siger Lasse Rimmer. han følger op med en historie om sønnen, der går i børnehave i Mjølnerparken på IMG_0639Nørrebro.

“Det er alletiders børnehave. Jeg så en dreng på en trehjulet ladcykel trille rundt med en af de andre. Han legede taxa-chauffør. En anden havde sand på ladet og legede pizzabud”, siger Lasse Rimmer. Det er sådan set billedet på mange flygtninges udgave af Hvad Kan Jeg blive. Den skrives på to sider på et A4-ark.

“Lad os fortælle og vise dem, at der er mange flere muligheder i Danmark – og lad os sige højt, at her hos os kan man tro på lige, hvad man vil”, siger Lasse Rimmer. Selv er han – trods det at familien gennem generationer har været præstefamilie – meldt ud af folkekirken.

“Jeg meldte mig ud, fordi min præst derhjemme i sognet nægter at vie homoseksuelle”, siger Lasse Rimmer. Han synes ikke, at det harmonerer med imødekommenhed og tolerance.IMG_0591

Han slutter med at gentage den kendte vending:

“En fremmed er en ven, som du endnu ikke har inviteret på kaffebord”.

billede

 

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...