Røveriforsøg på Rutebilstationen

Røveriforsøg på Rutebilstationen. Arkivoto: Ole Kæhler

Røveriforsøg på Rutebilstationen. Arkivoto: Ole Kæhler

23. maj 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag mellem 13:30 og 14 sad en 14-årig dreng på en bænk ved Rutebilstationen i Sønderborg, hvor han sammen med en ven ventede på bussen.

“Så kommer en 16-17-årig agressiv dreng over til dem og beder den 14-årige om at give ham hans penge. Den 14-årige siger, han ikke har nogen og så vil den ældre dreng se hans taske”, fortæller politikommissær Chris Thorning Vesterdal.

Gerningsmanden har sit ansigt helt tæt på den 14-årige.

“Drengene på bænken ser en buschauffør og går over til ham – og da den ældre dreng går efter, kalder hans venner ham tilbage. Buschaufføren tager de to drenge med ind i Rutebilstationen, hvor de er, indtil deres bus kommer”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet vil gerne høre fra vidner og andre, som ved, hvem den 16-17-årige dreng er.

“Han beskrives som: Dreng på 16-17 år, 180 – 185 centimeter høj, almindelig bygning, har sort hår og talte dansk med accent. Han var iført sort jakke og sorte, tynde bukser”, siger politikommissæren.

Har du oplysninger til sagen, så ring til politiet på telefon 1-1-4.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...