Rotary hjælper Røde Kors med penge til julehjælp

6. december 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Formand for Foundation i Sønderborg Rotary Klub, Lars Astman Smedemark var fredag eftermiddag på besøg i Røde Kors, hvor han overrakte formanden for Røde Kors Sønderborg, Yvonne Lech, en donation fra Sønderborg Rotary Klub på 7000 kroner samt yderligere 4020 kroner, der er samlet ind blandt medlemmerne på deres ugentlige Rotary klubmøde.

Pengene skal Røde Kors bruge på julehjælp.

“Når vi har valgt Røde Kors som modtager, så er det fordi, Røde Kors er fri af politik og religion, som Rotary også er”, siger Lars Astman Smedemark til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at Rotary tidligere har støttet Røde Kors og han kan sagtens forestille sig, det vil ske igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julehjælp-samarbejde

Flere frivillige sociale foreninger er gået sammen om julehjælpen i år.

“Vi mener, at vi, ved at samarbejde, når ud til flere familier, fordi der så ikke er nogle, der får julehjælp fra mere end ét sted”, siger Yvonne Lech fra Røde Kors.

Lars Astman Smedemark og Yvonne Lech mødtes i Røde Kors’ store genbrugsbutik i Damgade.

“Herude går det rigtigt godt og vi mærker, at der er kommet en større bevidsthed og et større ønske om at købe brugt”, siger Yvonne Lech og skyder sig at tilføje:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi kan sagtens bruge flere frivillige.