Foreningen Garn uden Grænser inviterer til sæsonens første arrangement tirsdag den 30. september 2025 på Statsskolen, hvor det bliver muligt at møde kvinderne bag Sassy Yarns.
Freja og Siri har en stor passion for garn og farver, og de gæster Garn uden Grænser med inspiration til strikkeprojekter, samtidig med at de har masser af viden om farveeksperimenter og leg med forskellige teknikker. De to kvinder startede Sassy Yarns i 2023 – et firma, hvor de sælger håndfarvet garn fra en landejendom ved Haderslev.
Arrangementet finder sted på Statsskolen i Sønderborg den 30. september klokken 18:30. Alle er velkomne – medlemmer af Garn uden Grænser har gratis adgang, mens andre kan deltage for 75 kroner, som betales ved indgangen. Alle opfordres til at medbringe kaffe eller te og deres strikketøj.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















