Sanger: Det er et fedt at synge med i New Hope Gospel Choir

11. januar 2018 Kultur

Til marts er det et år siden, at Gospelfællesskabet startede et nyt kor, New Hope Gospel Choir, der har et højt musikalsk niveau.

Koret ledes af May Jeznach Madsen. Hun har gennem hele livet arbejdet med musik og sang, men har i de seneste 10 år dedikeret sig til gospelmusikken.
SønderborgNYT har mødt tre gospelsangere fra New Hope Gospel Choir.
“Jeg har været med i New Gospel Choir siden det startede og det er ret fedt”, siger Nina Clausen. Som flere af sangerne har hun tidligere sunget i andre kor i gospelfællesskabet.
Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har sunget gospel i 19 år”, siger den rutinerede sanger.
En af de yngre i New Hope Gospel Choir er 17-årige Noah Krog, som har sunget gospel igennem fem år.
“May Jeznach Madsen introducerede mig for gospel på Kegnæs Friskole og jeg kan rigtigt godt li’ musik med gang i den og også med stille momenter”, siger Noah Krog til SønderborgNYT.

Rosa Andreasen, Noah Krog og Nina Clausen fra New Hope Gospel Choir.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lidt grønnere sanger

Rosa Andreasen har ikke sunget gospel, inden hun via en obligatorisk optagelsesprøve kom med i New Hope Gospel Choir i marts sidste år.
“Jeg har selvfølgelig hørt de forskellige gospelkor rundt omkring. Jeg synes, at sangerne strålede af glæde og livsglæde, så jeg ville gerne være en del af det fællesskab”, siger Rosa Andreasen.
“Og det er virkeligt dejligt at være med. Det er skønt at synge og når vi samles, så er det bare en fest”, siger hun.
Artiklen fortsætter under annoncen

Spring med i et kor

Du kan også blive en del af gospelfællesskabet, hvor der også er et kor, der bare lige passer til dig.
Der er to voksenkor – New Hope Gospel Choir og Hearts of Gospel. Børn mellem 6 og 10 år kan synge med Gospel 4 Kids og de 11-18-årige i Gospel 4 Teens.
Artiklen fortsætter under annoncen

Alle gospelkor øver i Sønderborg Frikirke på Damgade.
Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
23. september 2023 Samfund, Sønderborg

Center for Verdensmål inviterer børn og voksne til motionsdag

23. september 2023 Samfund

Fredag den 13. oktober er der både skolernes Motionsdag og Danmarks Motionsuge. Center for Verdensmål samarbejder med fire skoler, Sønderborg Familie og Firma Sport, legepladsproducenter Kompan, Chris MacDonald fra Just Human og Sønderborg Forsyning. Om formiddagen er målgruppen børn og unge og om eftermiddagen er det virksomheder. Arrangementet finder sted ved den gamle militære forhindringsbane […]

Læs mere...