Sanglærker fra Sønderjysk Pigekor besøger butikker

4. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Pigekors koncertkor skal på turné i Canada og USA i løbet af det kommende år og derfor arbejdes der ihærdigt på at finde så mange spnsorer som muligt, der kan hjælpe med at sikre penge til den store oplevelse, der venter pigerne.

I disse dage er Maja og Malou samt flere af de andre sanglærker rundt i butikker, så butiksejerne får mulighed for at blive sponsorer.

Der er et Bronze-sponsorat, som koster 2.500 kroner, Sølv-sponsoratet koster 5.000 kroner og Guld 10.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så er der selvfølgelig mulighed for at give ekstra penge i alle kategorierne”, siger Krestina Jeppesen, der er en del af staben bag Pigekoret.

VIP-koncerten

Sponsorerne, der inviteres med til VIP-arrangementet, kommer til at opleve en intimkoncert med smagsprøver fra turnéprogrammet.

Der bydes på et glas vin, tapas og borgmestertale.

Vigtigt med støtte

Koncertturneen i USA og Canada har tre formål:

Nemlig at vise i udlandet, hvad et dansk elitekor kan præstere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vise dansk og nordisk kultur i de to lande.

Og at give de 60-65 korpiger en uforglemmelig social og mellemfolkelig oplevelse.

“Sponsorstøtten er meget vigtig, fordi det ellers bliver alt for dyrt for pigernes familier”, siger korleder Mette Rasmussen til SønderborgNYT.

Hvis du har brug for at vide mere i forbindelse med et sponsorat, så kan der mailes til forældrerepræsentant Axel Johnsen på [email protected] eller ringes til ham på telefon 7172 5530.