Se hvad Sønderborg Musikforening byder på

13. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Musikforening er klar med programmet, som dækker efteråret og også rækker ind i foråret.

“Den 30. september er det Maggini Quartet, der spiller kammermusik i Riddersalen på Sønderborg Slot og det er altid en fornøjelse, at lytte til nogle virkeligt gode musikere i den fantastiske ramme, som Riddersalen er”, siger Mihaela Oprea til SønderborgNYT.

Kvartetten regnes som et af de allerfineste strygekvartter i Storbritanien og har vundet priser.

“Hvis man, som jeg, er vild med at høre klassisk musik, så giver det rigtig god mening at melde sig ind i Sønderborg Musikforening. Det koster 500 kroner for et år og giver fri adgang til koncerterne”, siger Mihaela Oprea, der selv spiller i Sønderjyllands Symfoniorkster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man vælger at betale entré ved døren til de enkelte koncerter, så koster det 150 kroner at komme ind. Studerende får 50 procent rabat.

De unge skal lytte med

“Jeg vil rigtigt gerne have flere unge til at lytte til klassisk musik, så de opdager, hvor meget det giver”, siger Mihaela Oprea.

Og de unge kan se frem til at opleve Ulla Abildgaard synge Holger Drachmanns tekster til Dyvekes Sange. Dyveke var Kong Christian den Andens elskerinde.

“Jeg synes, det er et godt program, der byder på forskelligt indenfor kammermusikken. Og så er det altid en oplevelse at lytte til musikere, der ikke laver andet end at spiller kammerkoncerter”, siger Mihaela Oprea.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg har også musikere med

Der er også musikere fra Sønderborg SYmfoniorkester på programmet hos Sønderborg Musikforening.

“I januar spiller Kirin Wind, som er fem af vores egne musikere, som spiller værker af Mozart og Paul Taffanel”, siger Mihaela Oprea. De fem blæsere kommer fra fire forskellige lande. og er dobbelt prisvinder ved DRs P2 kammermusikkonkurrence.

Du kan melde dig og også læse mere HER på hjemmesiden.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...