Se hvor mange indbrud der var i private hjem sidste år

2. februar 2023 112

Indenfor Sønderborgs kommunegrænse blev der begået 122 indbrud i private hjem sidste år – og de fordeler sig med 32 i første kvartal, 25 i andet og henholdsvis 31 og 34 i årets sidste kvartaler.

“Vi er selvfølgelig glade for, at tallet er så lavt, som det er. Det var lavt før Corona-perioden og det er stadig lavt”, siger politikommissær Jan Rasmussen fra politiet i Sønderborg.

Han fortæller videre, at i 2018 var der hele 667 indbrud i private hjem.

“Siden har vi sammen med Bo Trygt slået på tromme for, at man sørger for at klippe sin hæk, så indbrudstyve ikke kan lave indbrud uden at blive set af forbipasserende, a man bruger tænd- og slukure til lyset i boligen, så der er lys, når man ikke er hjemme”, siger Jan Rasmussen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han tilføjer, at det også giver god mening at have ‘indbrudssikre’ døre og vinduer.

“Og vi anbefaler også, at man tilmelder sig Nabohjælp, hvor man i fællesskab er opmærksomme på, hvad der sker i det kvarter, hvor man bor – og så kan man eventuelt skrive på forskellige Facebook-sider, hvis der sker noget ud over det sædvanlige, så flere bliver opmærksomme”, siger Jan Rasmussen.

Politiet følger også med

Politiet kender mange af de lokale indbrudstyve.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tit har vi en god idé om, hvem der står bag nogle af de indbrud, der sker og dem følger vi tæt og anholder dem, så snart vi har nogle beviser”, siger politikommissæren.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...