SF: Giv nyuddannede SOSUer lov til arbejde på fuldt tid

Karina Lorentzen Dehnhardt og John Brandt. Foto: Ole Kæhler
Karina Lorentzen Dehnhardt og John Brandt. Foto: Ole Kæhler
26. februar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Fremtidens ældrepleje har brug for flere medarbejdere. Derfor er der brug for at give dem ret til at gå på fuldtid. Det mener SFs gruppeformand Karina Lorentzen Dehnhardt, der mandag besøger SOSU Syd i Aabenraa sammen med SF Sønderborgs spidskandidat til byrådet i Sønderborg, John Brandt.

Hun er ikke i tvivl om, at det vil betyde noget for eleverne på skolen, hvis de kunne få en garanti for at kunne få et fuldtidsjob. Det vil samtidig give flere hænder til de ældre.

”Ældres hjem skal ikke føles som en banegård. Derfor skal de mennesker, der kommer i deres hjem være kendte ansigter. Men skal vi lykkes med det, er der behov for flere medarbejdere. Det kræver, at vi skal give flere ret til at kunne gå på fuldtid i en branche, hvor mange ufrivilligt arbejder deltid”, siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra Folketinget i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

John Brandt er heller ikke i tvivl om, at eleverne på skolen gerne vil gå fuldtid, hvis arbejdsvilkårene også følger med.

”Det bliver et problem i alle sønderjyske kommuner – også i Sønderborg – at få den arbejdskraft til ældreområdet, vi får brug for. Derfor skal vi sikre, at arbejdsvilkårene er attraktive, og jeg tror, at det er vigtigt, at unge elever kan se frem til et job på fuldtid, hvis vi skal gøre det mere attraktivt for dem. Men der er også behov for, at der sikres ordentlige rammer at udføre sit arbejde i”, forklarer John Brandt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og spørger man FOAs medlemmer vil 18 procent, næsten hver femte gerne gå op i tid, så de arbejder fuldtid. Det vil ifølge FOA svare til 2.100 stillinger.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...