Sikker Havn-udstyr i aktion ved redning i Sønderborg Havn

Sikker Havn-koncept viser sit værd. Pressefoto

Sikker Havn-koncept viser sit værd. Pressefoto

11. juli 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Torsdag middag udspillede der sig en dramatisk hændelse i Sønderborg Havn, da en hund faldt i vandet og kom i klemme mellem fortøjningspæle og havnens betonkant. Heldigvis blev havnens redningsudstyr hurtigt taget i brug – og det blev afgørende for, at hunden kunne reddes op i god behold.

Ejeren kontaktede straks alarmcentralen, og kort efter var både Beredskab Sønderborg og havnefogeden fra Sønderborg Kommune på stedet. I fællesskab lykkedes det redningsmandskabet, havnefogeden og hundens ejer at få hunden op af vandet ved hjælp af en redningsstige fra det såkaldte Sikker Havn-udstyr, som findes på havnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sikker Havn-konceptet handler om at sikre hurtig adgang til nødvendigt redningsudstyr i lystbådehavne. Det inkluderer blandt andet redningsstiger, redningskranse og andet sikkerhedsudstyr, som gør det muligt for både professionelle og civile at reagere hurtigt, hvis uheldet er ude.

Alle seks havne i Sønderborg Kommune – Sønderborg Havn, Augustenborg Lystbådehavn, Gråsten Havn, Egernsund Havn, Verdens Ende og Hardeshøj Havn – er allerede udstyret med Sikker Havn-redskaber. Havneanlæggene afventer dog stadig den endelige certificering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hændelsen i Sønderborg Havn tjener som et godt eksempel på, hvordan velplaceret og tilgængeligt redningsudstyr kan gøre en forskel – både for mennesker og dyr.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...