Sind i Sønderborg er på godt et år vokset fra 90 til hele 178 medlemmer

Sind-formand Jens Christian Kristensen. Arkivfoto
Sind-formand Jens Christian Kristensen. Arkivfoto
21. februar 2023 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Jens Christian Kristensen blev valgt som formand for Sind i Sønderborg i slutningen af 2021 og han synes, at det seneste års tid er gået glimrende.

“Vi har fået mange flere medlemmer og er vokset fra cirka 90 til 178 – og så er der støttemedlemmer, som forresten også gerne må deltage i vores forskellige arrangementer og aktiviteter”, siger Jens Christian Kristensen til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, at det er bestyrelsen, som bestemmer, hvad det er, medlemmerne skal samles om.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men selvfølgelig spørger vi de andre, hvad de kunne tænke sig. For mig handler det nemlig ikke om at bestemme, men om at gøre mit til, at vi har en forening, som medlemmerne er glade for”, siger formanden, som nyder at se, når andre trives og vokser.

“Vi har nogle gåture hver anden lørdag og der er enhver, som har lyst, mulighed for at gå med. På turene går vi og snakker sammen og det er faktisk ret hyggeligt”.

En aktivitet mere er badeturene ved 2-øren.

“Men den har vi på standby lige for tiden og vi begynder nok først, når vandet er lidt varmere”, siger Jens Christian Kristensen og fortæller, at Sind også har en madklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Madklubben mødes en gang om måneden i Frivillighedens Hus, hvor vi hjælpes ad med at lave mad, som vi spiser sammen. En del af udfordringen er, at kuvertprisen er 20 kroner, så vi skal handle ind med omtanke”.

Foreningen laver også andre enkeltstående arrangementer – eksempelvis har de haft besøg af Mathilde Falch der kom til Nordborg og fortalte om sine oplevelser med psykiatrien og hun sang også nogle af sine sange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke længe siden, der var generalforsamling i Sind – og når der er bestyrelsesmøde først i marts, så er det op til bestyrelsen, om Jens Christian Kristensen skal fortsætte som formand.

“Formandsstolen er spil hvert år”, siger han

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...