SIND søger frivillige naturvenner, en variation af besøgsvenner

27. juli 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, har med penge fra Socialstyrelsen startet et nyt projekt, Ud af Ensomheden. Udvalgte SIND-lokalafdelinger er inviteret med til at deltage i projektet, blandt andre SIND Sønderborg.

Det betyder, at der nu bliver mulighed for at tilbyde en ny variant af besøgsvenner – nemlig ‘naturvenner’. Her bruger borgeren og den frivillige naturven naturen til at aktivere kroppen og sanserne. Tiden i naturen tager udgangspunkt i, hvad borgeren ønsker og har energi til, skriver SIND i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os til at starte tilbuddet med naturvenner op! Vi har store forventninger til, at det kan hjælpe til at bryde ensomheden hos nogle psykisk sårbare borgere. Vi håber derfor, der er frivillige, som har lyst til at melde sig til projektet. De kan være med til at gøre en forskel for borgere, der ikke er vant til at komme meget ud. Hvis man har lyst til at høre mere om projektet, både som frivillig eller borgere, vil vi rigtig gerne høre fra jer”, siger bestyrelsesmedlem Vivi Brit Nielsen fra SIND i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naturvennen og borgeren mødes ca. hver 14. dag i en efterårs- og forårssæson. På den måde bliver der rig mulighed for at nyde naturens forskellige sider, bygge relation og dermed bryde ensomhed og få et mere aktivt liv.

Ud af ensomheden

For nogle psykisk sårbare borgere følger ensomhed og følelsen af isolation med den psykiske diagnose. Det er vigtigt for den enkeltes livskvalitet og mentale velvære at bryde med den ensomhed. SIND har oplevet, hvordan naturen er en overraskende god ramme til at skabe relationer og fællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

En investering i de frivillige

SIND Sønderborgs håb er, at borgere, som deltager i projektet, vil opleve at få brudt med ensomheden og få mere livskvalitet i hverdagen. Samtidig er det vigtigt for SIND Sønderborg, at de frivillige naturvenner føler sig godt udrustet til deres engagement.

Derfor bliver de frivillige naturvenner tilbudt et SIND naturvens-kursus inspireret af DGI. Her trænes den frivillige naturven i mange forskellige øvelser, både fysiske og mentale. På den måde er naturvennen udrustet til at tilpasse tiden i naturen til den enkelte borgers behov og formåen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du er interesseret i at vide mere, vil være frivillig naturven eller kender en borger, som projektet kunne gavne, kan du kontakte Karin Hauge på telefon 2791 6767.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...