Her på årets sidste dag havde Sinds Folkekøkken inviteret til et par hyggetimer i Frivillighedens Hus og der kom omkring 40 folkekøkken-brugere og -frivillige for at hygge sig sammen.
“Jes Iversens Vognmandsforretning havde sørget for, at vi kunne få hver en rejemad og efter den var spist, blev der sat kager og kaffe frem”, fortalte Vivi Brit Nielsen fra Sind.
Snakken gik lystigt og nu ser de alle frem til, at der er åbent i folkekøkkenet igen torsdag den 9. januar.