Skærtorsdag er der fernisering på Augustiana

28. marts 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Påsketid er lig med store udstillingstid i Sønderborg Kommune. Skulpturpark Augustiana skiller sig ikke ud af mængden. Skærtorsdag klokken 11 er der fernisering i begge palæer på to separateudstillinger med serbiske kunstnere.

Det Hvide Palæ viser ”Æstetiske systemer” af Vuc Cuk, mens Det Røde Palæ lægger vægge til ”Repetition” af Jovana Banjanac, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Værk af Jovana Banjanac

Artiklen fortsætter under annoncen

Den unge kunstner fra Beograd, Vuk Ćuk, stræber imod udformningen af egne æstetiske systemer, både i påskens udstilling såvel som gennem hele sin skabende proces. Hans kunstneriske stillingtagen bygger på ambivalens mellem de indre og ydre verdener, som på samme tid udgør kilden til hans inspiration. På den måde integreres det i hans emotionelle bevægelse. Som aktiv deltager i en verden af moderne teknologier henter Vuk Ćuk sin inspiration i produkter fra de nye medier samtidigt med, at han anvender nogle af disses muligheder i sin fremstillingsteknik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jovana Banjanacs lærreder kræver opmærksomhed. Med hendes brug af farver og lærredernes skala, fanger værkerne øjeblikkeligt beskuerens øje. Hun debuterer i Danmark med et nyt œuvre, der udfolder hendes fascination for koncepterne bag lowbrow og highbrow bevægelserne. Det er bevægelser, der undersøger den visuelle, populistiske kunstbevægelse med rødder i punk, tikikulturen, hot-rods og underground comix. Highbrow udforsker derimod undersøgende højkulturen og det intellektuelle. Alt dette sker ved hjælp af hendes computerskabte billeder på lærredet, som forener grafisk design og maleri