Skal der være et parkeringsforbud på Slotskajen i nattetimerne?

9. april 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Forvaltningen har modtaget flere henvendelser omkring autocampere, der holder på Slotskajen ved Sønderborg Slot natten over. Det må formodes, at der overnattes i autocamperne.

Forvaltningen vurderer, at det påvirker oplevelsen af byens rum og indsejlingen til Sønderborg, hvis slotskajen anvendes som overnatningssted for autocampere.

Flere campingpladser har særligt indrettede pladser til autocampere, herunder en campingplads under 500 meter fra Sønderborg Slot.

For at undgå, at der overnattes på Slotskajen, anbefaler forvaltningen, at der indføres parkeringsforbud på Slotskajen mellem kl. 24.00 og 05.00 alle ugens dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næstformanden i Teknik- og Miljøudvalget, Stefan Lydal, har tænkt over problemet:

“Det pynter ikke, der holder autocampere ved slottet og jeg mener ikke, at Slotspladsen skal være overnatningssted for de autocampere, der vil spare betalingen på campingpladserne”, siger han til SønderborgNYT.

“Den hurtige løsning er et parkeringsforbud i nattetimerne, men der skal vi jo huske, at det så også rammer lokale, der har bilen holdende vde slottet om natten”.

Stefan Lydal mener, at udvalget på deres næste møde, må snakke sig frem til en brugbar løsning.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

23. marts 2025 Sport, Sønderborg

Sønderborg samler børn til fodbold og fællesskab i påsken

23. marts 2025 Sport

Der er smil, sved på panden og masser af bold i luften, når Sønderborg Boldklub i samarbejde med DBU og Sønderborg Kommune for allerførste gang åbner dørene til en helt særlig fodboldskole for børn og unge fra udsatte boligområder. I uge 16 forvandles banerne hos Sønderborg Boldklub til et mekka af fodboldglæde, grin og nye […]

Læs mere...