Skal du være med i den syngende succes – Sønderjysk Pigekor og Drengekor?

22. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Pigekor og Drengekor har plads til flere sangere og holder optagelsesprøver fredag den 16. juni fra kl. 16 på Sønderborg Musikskole på Skovvej 16 i Sønderborg.

“Vi optager piger og drenge i alderen 6-16 år, og alle er meget velkomne til at melde sig til. Det er slet ikke farligt at gå til optagelsesprøve – faktisk er det ret hyggeligt”, siger kunstnerisk leder Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Vi synger lidt sammen og laver nogle sjove ting med stemmen – og det hele er overstået på 10 minutter”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Koret arbejder på et seriøst kunstnerisk plan, men der er altid plads til smil, hygge og nærvær. Vi gør meget ud af at tage os godt af vores sangere, og kammeratskab, fællesskab og tryghed er altid i fokus, uanset hvor stor en koncert, vi står foran”, tilføjer Mette Rasmussen.

Tilmelding HER PÅ KORETS HJEMMESIDE er nødvendig

Eventuelle spørgsmål kan rettes til korets dirigenter – og kontaktoplysninger finder man på hjemmesiden.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...