Skolechef: “Det er ikke matematik, vi starter med som det første på mandag”

Sønderskov-Skolen forbereder eleverne på hverdagen efter togulykke

Sønderskov-Skolen forbereder eleverne på hverdagen efter togulykke

16. august 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær i samarbejde med Radio Als

I de kommende dage venter en særlig udfordring, når eleverne vender tilbage til Sønderskov-Skolen. Det fortæller skolechef i Sønderborg Kommune, Simone De Lemos, til Radio Als.

”Jeg kan betrygge, at det ikke er matematik, vi starter med som det første. Vi skal lave en skoledag, hvor børnene har en oplevelse af at være sammen. De skal have mulighed for at tale med hinanden som kammerater, og hvis nogen har brug for at snakke med en voksen eller en psykolog, så er det til rådighed”, siger Simone De Lemos.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun understreger, at de første dage handler om at finde hinanden og bearbejde oplevelsen i fællesskab. Særligt fordi nogle børn blev kørt til Kolding Sygehus, mens andre kom direkte hjem, er det vigtigt at tale om, hvad der skete.

Det er dog ikke kun den berørte klasse, der får støtte. Hele skolen er blevet orienteret via Aula, og på mandag vil ledelsen og lærerne gå rundt i klasserne for at tage snakken med de øvrige elever.

”Der kan jo også sidde søskende i andre klasser. Vi skal være klar til at svare på spørgsmål og skabe tryghed”, siger Simone De Lemos.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Smaling, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, fortæller til Radio Als, at der nu er et massivt fokus på at sikre støtte til både børn, forældre og personale.

”Det er jo en helt forfærdelig, tragisk hændelse, og selvfølgelig tragisk også, at vi har en femteklasse, som er involveret i ulykken. Opgaven de kommende dage bliver at følge op og sørge for, at både børn og forældre får den støtte, de har brug for, til at komme sig oven på så tragisk en begivenhed”, siger udvalgsformanden og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”En sådan begivenhed vil jo sætte traumer i både børn, personale og forældre, og der skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan fra Sønderborg Kommunes side for at støtte dem”, siger Jesper Smaling og understreger, at hjælpen og opfølgningen vil fortsætte, så alle berørte kan få den nødvendige støtte.

Lørdag samlede Sønderborg Kommune børn, forældre og personale på Sønderskov-Skolen, hvor fredagens begivenheder bliver gennemgået, og hvor krisepsykologer også deltager. Formålet er at tale episoden igennem og forberede børnene på skolestarten, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lyt med mandag morgen på Radio Als, hvor du kan høre meget mere om, hvordan Sønderborg Kommune tager hånd om de berørte elever, medarbejdere samt resten af Sønderskov-Skolens personale og øvrige elever.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...