Allerede nu begynder alle fire kor i Gospelfællesskabet at kigge frem mod en travl juletid. Hearts of Gospel holder julekoncert i Lysabild Kirke den 6. december, skriver koret i en pressemeddelelse.
Billetter til denne koncert, hvor Gospel4Teens også medvirker, sælges kun i døren.
New Hope Gospel Choir holder koncert i den meget smukke Ketting Kirke den 14. december kl. 19 – og allerede nu er de ved at forberede en helt særlig julekoncert, hvor der vil blive lagt særlig vægt på julefred, juleglæde og nærvær.
Koret øver at stå blandet i stemmegrupperne, så lyd- og klangoplevelsen vil være helt særlig!
Billetter til denne koncert kan købes HER på LINKET
Udover koncerterne vil korene også være at finde i bybilledet op mod jul – og der arbejdes på også at bringe julestemningen ud til dem, der ikke selv kan komme til koncerterne.
















