Skriv på Lions Sønderborgs Facebookside hvilken forening du synes der skal have 10.000 kroner

26. januar 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lions Sønderborg er igen klar til at give 10.000 kroner væk til en frivillig forening eller organisation, så pengene gavner flest muligt.

“Vi har lavet et samarbejde med SønderborgNYT, hvor du i kommentarfeltet under artiklen på LIONS Sønderborgs Facebookside kan du skrive hvilken forening/organisation, du synes, bør modtage en donation på 10.000 kroner og vi finder det bedste forslag den 15. februar”, siger Jens Eggers fra LIONS Sønderborg. Han fortæller videre, at der i december og januar var overraskende mange, som havde skrevet forslag på Lions’ Facebook og nu håber han på, det igen strømmer ind med forslag, så der også kan deles penge ud i januar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beløbet kan ikke doneres til privatpersoner eller almindelig drift, men skal gå til et alment formål eller humanitært arbejde. så flest muligt får glæde af pengene.

I december fik Sind 10.000 kroner fra Lions Sønderborg og i januar var det E Stop Stej, der var heldige modtagere af samme beløb.

Per Beierholm, der også er fra Lions, tilføjer, at de foreninger, som søgte i den første og anden runde også gerne må prøve lykken igen – ligesom Sind og E Stop Stej selvfølgelig også er velkommen til at søge endnu en gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Lions efter den 15. februar har fundet ud af, hvilken forening eller organisation, de vil støtte denne gang, så bliver de heldige kontaktet.

Donationen i februar bliver den tredje ud af i alt seks månedlige donationer.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...