Soroptimisterne slår igen i år dørene op for det traditionsrige julemarked – denne gang på Perlegade 4, det tidligere Løve Apotek. I de hyggelige rammer er der salg af hjemmelavede lækkerier, smukke juledekorationer, gode lopper, brugt mærkevaretøj og meget, meget mere.
Ved køb af en lodseddel til 20 kr. kan man deltage i lodtrækningen af mange flotte præmier doneret af byens forretninger og virksomheder.
Åbningsdagene vil være torsdag den 26. november og fredag den 27. november fra kl. 10 -17 samt lørdag den 28. november fra kl.10 – 14.
Soroptimisterne er en humanitær organisation med fokus på kvinder og pigers vilkår.
Overskuddet fra årets julemarked går til klubbens indsatsområder i lokalområdet.
Læs mere om Soroptimist Sønderborg på http://soenderborg.soroptimist-danmark.dk