Skyttebrødre har sunget om brag fra kartoverne gennem 135 år

30. juli 2016 Kultur

Når skyttebrødrene samles, så bliver der altid sunget en sang af digteren og skytten Mads Hansen, som er væversøn årgang 1834 og fra Vester Skerninge på Sydfyn. Sangen hedder ”I vor barndom hørte vi kartovernes brag”.

Mads Hansen anså skyttefester som det bedste middel til at vække og styrke en kraftig samfundsånd blandt det danske folk.

Det skriver Borgerforeningen i bladet Foreningsnyt.

Ånden bredte sig især i Sønderjylland, hvor man i 1862 på grund af presset fra Preussen, begyndte at oprette skytteforeninger rundt omkring i landsdelen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planerne om en større udbredelse blev stoppet med tabet af Sønderjylland.

Gejsten blandt skytterne blev i høj grad holdt oppe ved at synge skyttesange og mange af dem er skrevet af sydfynske Mads Hansen, som dermed fik stor betydning for ånden blandt skytterne.

Skyttelauget i Sønderborg blev oprettet i 1881 og sangen ”I vor barndom hørte vi kartovernes brag” blev slagsangen.

Den er nu sunget jævnligt af skyttebrødrene gennem hele 135 år.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. oktober 2023 Augustenborg, Erhverv

Ingen færge mellem Als og Ærø resten af ugen

2. oktober 2023 Augustenborg

Ærøfærgerne skriver på deres hjemmeside, at der ikke sejles mellem Als og Ærø resten af ugen frem til søndag. Det skyldes tekniske problemer, skriver rederiet. Lørdag kolliderede Færgen Skjoldnæs med en mole i Fynshav. Kollisionen gik ud over agterrampen på færgen, som har fået et skub, forklarede Thomas Norrild, økonomichef ved Ærøfærgerne. Skjoldnæs sejlede som […]

Læs mere...