KV25: Ny valgsang sætter rytme på Slesvigsk Partis valgkamp

Partiets nye valgsang hedder ‘Æ Liebeserklärung’. Pressefoto

Partiets nye valgsang hedder ‘Æ Liebeserklärung’. Pressefoto

17. august 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Sissel Vinther

Slesvigsk Parti har sat gang i kommunalvalgkampen med lanceringen af den nye valgsang ‘Æ Liebeserklärung’. Et par linjer inde i august markerede partiet, at der nu er 100 dage til kommunalvalget den 18. november 2025 – og det sker som det første parti i landet med en officiel valgsang.

Sangen skal både være en kærlighedserklæring til Sønderjylland og en markering af, at partiet er klar til valgkamp i hele landsdelen.

Nummeret blev præsenteret første gang ved Knivsbjergfesten i juni og fremføres af musical-sangerinden Liv Asmussen fra Bylderup-Bov. Hun får selskab af Leif Curdes fra bandet Sihav, der bidrager med en rapsekvens baseret på partiets første valgsang ‘Sæt X ve æ SP’ fra 2005. Leif Curdes er selv blandt partiets topkandidater og dermed på stemmesedlen til november. Tekstgrundlaget til den nye sang er et digt af poetry-slammer Rasmus Rhode fra 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med ‘Æ Liebeserklärung’ skyder vi valgkampen i gang og viser, at SP er synlig og til stede i hele landsdelen”, fortæller partisekretær Ruth Candussi, i en pressemeddelelse.

Valgsangen er den sjette i rækken siden 2005 og vil blive brugt på sociale medier, i kampagnevideoer og ved lokale arrangementer frem til valgdagen. Tidligere valgsange tæller ‘Sammen for Synnejylland’ fra 2021, ‘Vi ka æ Sproch’ fra 2017, ‘Stem Synnejysk’ fra 2013, ‘Det’ Vos’ fra 2009 og ‘Sæt X ve æ SP’ fra 2005.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Valgsangen er både en kærlighedserklæring og en kampklar melding. Jeg rapper for Sønderjylland – og jeg stiller op for at gøre en forskel for vores fællesskab”, fortæller Leif Curdes.

Sangen kan høres på Slesvigsk Partis hjemmeside og sociale medier, hvor den løbende vil være en del af valgkampen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...