Slesvigsk Parti: Midlertidigt byrum skal skabe liv før byggeriet indtager Sundgade

12. marts 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Udviklingen af den tidligere fiskerihavn langs Sundgade er den sidste brik i den årtier lange modernisering af Sønderborg Havn. En langsigtet og bæredygtig plan for området er på vej og en arkitekturkonkurrence kommer i kølvandet på inddragelse af blandt andre naboer og fiskere.

Nedbrygning af bygninger er det første synlige arbejde og området skal i første omgang ryddes og dækkes med grus og græs. Men inden nye bygninger og attraktive boliger skyder op vil der gå år.

For at få det maksimale ud af de store investeringer foreslår Slesvigsk Parti derfor nu at tænke i midlertidige løsninger i byudvikling for mellemperioden. Således opstår et levende, attraktivt og mangfoldigt byrum allerede før man bygger.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Slesvigsk Parti ønsker at skabe liv og fællesskab på havnearealet langs Sundgade frem for øde byggetomter og tilføre positiv opmærksomhed, ejerskab og værdi til et fremtidig nyt byrum”, siger viceborgmester Stephan Kleinschmidt og fortsætter:

”I Køge Havn og Fredericia C tilbyder midlertidige installationer nogle nye rammer for oplevelser og interaktion. Det vil også i Sønderborg bidrage til at transformere stedets udtryk og betydning”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vores vision, at havneområdet skal fungere som scene for rekreative og kulturelle tilbud af midlertidig karakter – så længe den kommende bebyggelse på det omkringliggende område ikke er fastlagt og byggeprojekterne endnu ikke realiseres. Det kan være i form af for eksempel skulpturelle nedslag, udekøkkener og havnehaver. En anden mulighed er at opdele arealet med forskellige belægninger – derved kan forskellige aktiviteter benytte det”, siger byrådsmedlem Dieter Jessen, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...