Småbørn: Weekendpasning hitter ikke endnu

23. september 2013 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Erhvervslivet har efterspurgt børnepasning i weekenden og siden 1.august har der været weekendåbent i Børnehuset Alssund. Men tage Petersen fra Børn- og Uddannelsesudvalget siger, det endnu ikke er blevet et tilløbsstykke. Alligevel er han optimist:

 

– Forældrene skal jo lige finde ud af, at tilbuddet er der, og måske skal vi markedsføre det lidt mere. Nogle forældre skal måske også lige forlige sig med tanken om, at tilbuddet ligger i en anden institution end den, børnene er i til daglig. Men jeg håber, at ordningen med tiden vil sikre en god fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Tilbuddet er til børn, som i forvejen er i den kommunale dagpleje, vuggestue eller børnehave. I praksis er det gratis og indebærer, at forældrene erstatter fx en mandag med en lørdag. Der er med andre ord uændret fem dages pasning, blot med mulighed for at erstatte en hverdag med en lørdag eller søndag. Antallet af pasningsdage ses på månedsbasis. Børnehuset Alssund på Gl. Aabenraavej 22 i Sønderborg ligger tæt på centrum i kommunen og trafikknudepunkter som Alssundbroen, motorvejen og banegården.

Artiklen fortsætter under annoncen

Weekendordningen er åben kl. 6.30 til 16.30 på lørdage og søndage.

 

FAKTA

  • ·         Man kan tilmelde sit barn til weekendpasning senest 14 dage før.
  • ·         Der er plads til 12 børn efter først til mølle-princippet.
  • ·         Man tilmelder på mailadressen [email protected]
  • ·         I mailen skal der svares på enkle, konkrete ting.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • ·         I løbet af to hverdage kommer der svar på anmodningen.
7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...