Social, Senior og Handicap-udvalget skal i gang med nedskæringer

7. april 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Den løbende gennemgang af økonomien i de forskellige forvaltninger i kommunen viser, at der er brug for at skære ned på udgifterne i Social, Senior og Handicap-udvalget.

”Det, der giver behovet for nedskæringer, er et øget aktivitetsniveau i Hjemme- og Sygeplejen og fortsat højere udgifter på socialområdet. Vi har desværre ikke nogen buffer i demografipuljen længere, så der er intet at tære på. Det skyldes den sparerunde, vi var igennem sidste år”, siger udvalgsformand Stefan Lydal til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Samtidig står vi med en millionregning for et nyt IT-system, som vi skal i udbud med. Det er rigtig træls, men vi kan desværre ikke bare lade stå til, når vi ved, at vi står med et merforbrug på 16 millioner kroner i år”, siger han videre.

Hvor og hvordan der skal spares, skal udvalgets politikerne finde ud af, når de holder møde den 13. april.

”Vi tager en drøftelse om, hvordan vi finder pengene og det er svært at sige noget om detaljerne, før vi er blevet enige politisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT TV har tirsdag aften formand for Social, Senior og Handicap-udvalget Stefan Lydal (DF) i tv-studiet til en snak om de bebudede millionbesparelser. Du kan se interviewet tirsdag klokken 20:00 her på SønderborgNYT TV.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...