Sønderborg Breakdown har fortsat vokseværk – og udvider til to dage

12. maj 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det går kun en vej for Sønderborg Breakdown: Fremad og opad i ligaen for gadeidræt.

Dette års Breakdown har udvidet til flere steder langs Sønderborg Havn samtidigt med, at den har fordoblet sig til to dage. De gode publikumsmagneter som ring of fire, hvor skateboardere konkurrerer i at springe flottest og mest vovemodigt gennem en ring af ild, BMX-kunst og slackline gentages. Udvalget af gadeidrætsgrene udvides med blandt andet streetbasket.

Det helt store scoop er, at arrangørerne i år kan fremvise hele to konkurrencer med pricemoney. Det vil sige konkurrencer med klækkelig gevinst til vinderne, hvilket tiltrækker de store skandinaviske navne. Det drejer sig om DM i panna og om prækvalifikationer i verdensklasse i breakdance-genren Bboy.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Breakdancedelen i Sønderborg Breakdown 2017 er opgraderet til at være en del af den verdensomspændende “World Bboy Classic”, som er verdens største 2vs2 breakdancekonkurrence. Der er kvalifikationsrunder rundt over hele verden, blandt andet i Kina, Frankrig, Taiwan, Belgien – hvor vi her i Sønderborg i år er værter for ”Scandinavian Qualifier”. Der vil både være udenlandske DJ’s samt stort live orkester til at sikre rytmer til danserne. Vinderne herfra sender vi direkte til finalerne i Einhoven, Holland 18. juni”, siger ophavsmand og medarrangør, David Lautrup fra Idrætshøjskolen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han siger videre, at det betyder meget for Sønderborg som by i det subkulturelle miljø. Yderligere er det en milepæl i danske undergrundsarrangementer på grund af den brobygning, der ligger i et samarbejde med så stor en spiller som WBC.

“WBC har over 500.000 følgere på Facebook og samler verdenseliten inden for breakdance. Et arrangement som dette ville man umiddelbart tænke skulle afvikles i en hovedstad, men det den napper Sønderborg lige indenom, siger David Lautrup.

Godt for Sønderborg – og for omdømmet

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Breakdown tiltrækker år for år flere og flere både deltagere og publikummer. Det er både lokale borgere, der vil opleve noget flot og anderledes, og i stadig stigende grad også gæster langvejsfra. Det mærker Mette Lauridsen fra Sønderborg Skatehal også:

“Det bliver større og større, fordi det først og fremmest bliver mere og mere kendt, og derved er der mere velvillighed blandt gamle og nye samarbejdspartnere. Det er vigtigt for Sønderborg Skatehal at komme i bogstavelig forstand “ud over rampen” og ud til brede dele af befolkningen. På den måde viser vi, at skate-sporten og de unge, der dyrker den, er helt almindelig unge mennesker. De er alt andet end utilpassede unge, som så mange fejlagtigt tror”, siger Mette Lauridsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Breakdown 2017 foregår 19. og 20. maj på blandt andet skøjtebanens område ved Chr. X’s Bro, Sønderborghus og Idrætshøjskolen.

Læs mere på www.sonderborgbreakdown.com.

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...