Sønderborg cementerer Kina-samarbejde

17. januar 2015 Erhverv

En delegation primært med ledere fra Sønderborgs uddannelsesinstitutioner tager fredag til Haiyan i Kina. Helt konkrete aftaler om eksport af uddannelser med grøn profil er på dagsordnen. Men også turisme og yderligere eksport af såvel viden som produkter til bæredygtigt byggeri indgår i de aftalte møder, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Peter Rathje har sikret, at ProjectZero har konkrakter i Kina.

Peter Rathje og ProjectZero er døråbnere i Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Haiyan er i gang med at etablere en ny bydel til 300.000 indbyggere. Her er konkrete danske fingeraftryk i form af gaden Danish Zero Carbon Street og tre huse med Sønderborg-aftryk, bl.a. et Zero-plus hus. Rådgivende ingeniør Torben Esbensen, har været stærkt involveret i disse showcases, og der arbejdes på at finde gode danske produkter til de udstillingsvinduer for grøn tænkning, som husene skal udgøre.

“Det kræver en vedholdende indsats at fastholde samarbejdet med de store partnere i Kina. Vi gør det ene og alene for at skabe arbejdspladser i Sønderborg. Danfoss har en fabrik i Haiyan, og sammen med ProjectZero er det gode døråbnere for os. Erhvervslivet har en fod inden for i Haiyan, men der er plads til flere, som vil eksportere, og det er glædeligt, at vore uddannelsesinstitutioner også har fået øjnene op for

Artiklen fortsætter under annoncen

Viceborgmester Aase Nyegaard vil slå et slag for, at vi får kinesiske turister til Sønderborg.

Viceborgmester Aase Nyegaard vil slå et slag for, at vi får kinesiske turister til Sønderborg.

eksportmuligheder. Vi vil denne gang også tage fat på mulighederne for at skabe samarbejde inden for turisme”, siger viceborgmester Aase Nyegaard, der er leder af Sønderborg-delegationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med på turen er bl.a. Poul Valdemar Nielsen, Sønderborg Kommunes leder af Haiyan-samarbejdsaften, Torben Esbensen og repræsentanter for EUC Syd, BC Syd og Gråsten Landbrugsskole. På programmet er både officielle møder med Haiyans borgmester og første sekretær samt besøg på Haiyans landbrugsskole, tekniske skole og business skole.

“Vi havde besøg fra Haiyan Polytechnical School i efteråret og underskrev en samarbejdsaftale. Nu skal vi have detaljerne på plads omkring udveksling af undervisere, og vi skal have tilrettelagt konkrete uddannelsesforløb. Det handler om, at vi skal undervise kinesiske ingeniører og håndværkere i bæredygtigt byggeri og renovering, både i Haiyan og Sønderborg”, fortæller vicedirektør på Sønderborgs tekniske skole, EUC Syd, Hans Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skolen har tidligere haft projekter med uddannelseseksport til bl.a. Frankrig og Uganda.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. juni 2023 112, Sønderborg

Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen

2. juni 2023 112

Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]

Læs mere...