Sønderborg e-Sport åbnede dørene for allerførste gang

28. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I underetagen på BC Syd er der et lokale med en masse splinternye computere, som skal bruges til esport – og forklaringen er, at en lærer og en elev har skubbet på for at få dannet Sønderborg e-Sport, som mandag aften lukkede op for gamere.

“De spurgte mig, om det var muligt for dem at låne et lokale i underetagen og det var det selvfølgelig”, siger Bente

BC Syd-direktøren glæder sig at få esport integreret i undervisningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Esbensen Jensen, som er direktør på BC Syd.

Sønderborg e-Sport er tænkt som esportens svar på fjerde division og det betyder, man ikke skal være supergod for at være med. Skulle der poppe et supertalent eller to op i rækken, så guides de videre til de andre stortalenter.

“Det er vigtigt for BC Syd, at alle har mulighed for at være med i Sønderborg e-Sport og faktisk kan esport sagtens kobles sammen med vores undervisning”, siger Bente Esbensen Jensen til SønderborgNYT.

“I esport er der en holdleder og der er en taktik. Begge dele kan evalueres ligesom vi kan se på kommunikationen i spillet”, siger direktøren. For hende kommer esporten fint med ind i skoledagene ligesom samarbejdet med Universe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi arbejder jo sammen med Universe om at finde ud af, hvordan man bruger den digitale verden”, siger Bente Esbensen Jensen. Her passer esporten fint ind.

Udstyr for mange penge

I esportlokalet på BC Syd er der computere for rigtigt mange penge.

“Der er Cross Border Esport, som stiller dem til rådighed og vi har dem fra et par af vores sponsorer, Stofa og Nova Data”, siger Thomas Bjørn-Lüthi til SønderborgNYT. Målet for Cross Border Esport er slet ikke at score en masse penge på det store esportstævne i Skansen og stikke dem i lommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil udbrede esporten, så flest muligt får mulighed for at spille. Både de supergode talenter og alle andre. Det gør vi ved at låne udstyr ud til esportklubber”, siger Thomas Bjørn-Lüthi fra Cross Border Esport.

Masser af spil i lokalet

“Vi er glade for, der kan dyrkes esport som en del af undervisningen. Og så er det super, lokalet bruges af Sønderborg esport om eftermiddagen og også at Cross Border Esport kan holde events hos os”, siger BC Syd-direktør Bente Esbensen Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen