Sønderborg Floorball Club starter elhockey i Kløvermarkshallen

Elhockey. Pressefoto

Elhockey. Pressefoto

31. marts 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Rune Dohrmann fra Sønderborg Floorball Club starter et elhockeyhold op for børn mellem 5 og 16 år.

”Det sociale vægtes højt” siger Rune Dohrmann i en pressemeddelelse.

”Måske møder børnene nogle, som har de samme udfordringer i løbet af dagen når de er i skole og ser, når de andre kammerater er ude og spille fodbold eller løber i skolegården og man ikke selv kan være med. Her kan de allesammen være med på lige vilkår”, siger Rune Dohrmann.

Holdet er for børn, der svært ved at løbe og som sidder i kørestol – eller har sygdomme, der gør, at de ikke helt kan følge med de andre børn i klassen. Planen er at starte torsdag den 11. april klokken 16.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har fået lov til at låne stole fra Aabenraa og Gørding, fordi stolene er dyre og Sønderborg Floorball Club ikke har råd til at købe nogle. Men vi har søgt sponsorater forskellige steder”, siger Rune Dohrmann, som venter svar fra de første sponsorer i næste uge.

Det er et krav, at ens forældre eller ledsager kører en ud til Kløvermarkshallen og er til stede under undervisningen. Man skal kunne hjælpe sit barn over i stolen, der er en lift til rådighed, man skal selv have sit løfteklæde med.

Artiklen fortsætter under annoncen

De første tre gange man deltager er det gratis efterfølgende skal man betale kontingent ligesom alle andre sportsgrene, vi kører til og med den 30. maj kontingent resten af året er 150 kr.

Da vi har begrænset antal af stole skal man gerne tilmelde sig til Rune Dohrmann på 2177 4090 – på sms eller telefonisk.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...