Sønderborg Futsals tre hold kom hjem med medaljer

Sønderborg Futsals U15-hold. Privat foto
Sønderborg Futsals U15-hold. Privat foto
25. februar 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag stod den på de Jyske Mesterskaber i Futsal, som blev spillet i Viborg. Sønderborg Futsal ungdomshold i U15, U17 og U19 havde via flot spil i de indledende kampe igennem sæson alle sikret sig en plads til de Jyske Mesterskaber.

Efter mange tætte og spændende kampe så endte alle tre ungdomshold i medaljerne.

U15 endte med en flot 3. plads og bronzemedaljer.

U17 endte på en flot 2. plads og sølvmedaljer.

U19 fik en 3. plads og dermed bronzemedaljer.

Dybbøls U19-drenge deltog også og de vandt sølv efter at have tabt med 1-0 til Eastside Viborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Futsal er en sport, som giver spillerne mulighed for at udvikle deres tekniske færdigheder på en helt anden måde end udendørs og er dermed et rigtig godt alternativ i vinterperioden til at holde formen ved lige og udvikle sig til en bedre fodboldspiller, skriver Sønderborg Futsal.

Sønderborg Futsal vil gerne opfordre flere hold i kommunen til at forsøge sig med Futsal til den nye sæson i vinterperioden. Vi står klar til at hjælpe andre klubber til at komme igang med det praktiske samt stille vores træner til rådighed som gæstetræner.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år har Sønderborg Futsals U15-træner, Rene Inggaard, blandt andet besøgt Hørup UI U15-hold til deres træning og hjulpet dem med at lære at spille futsal. Hørup UI-pigerne vandt en flot sølvmedalje til JM.

Nordals B U15-hold har også haft besøg af vores træner, som har hjulpet dem med at udvikle sig i Futsal-sporten. Så tøv ikke med at tage fat i os. Vi står gerne til rådighed, skriver klubben.

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...