Sønderborg Handel bakkes op af oppositionen

5. november 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Jan Callesen fra Dansk Folkeparti fortæller, at hans parti ikke kan bakke op om en planen “Byliv  og Infrastruktur”, der koster parkeringspladser ved butikkerne i Sønderborg.  handel4

“Åbenbart har ingen lært af fortidens fejl”, siger Peter Hansen fra Venstre. Han råder flertalsgruppen til at lytte til den kritik, der kommer i høringsperioden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Kock fra Socialdemokraterne har plads i Teknik- og Miljøudvalget. Han lover, at de borgere, der kommer med høringssvar også vil blive hørt.

Han tilføjer, at han ikke er helt tilfreds med processen med den store forandringsplan.

Sønderborg Kommune bad Cowi komme med en plan og den er tilsyneladende sendt i høring uden videre behandling.

“Der har ikke været nogen form for politisk involvering i den plan”, siger Peter Hansen. Men det kan der ikke undgå at komme, når der kommer kritik af den. Teknik- og Miljøforvaltningen har bestilt planen. Cowi har lavet den. Men det er politikerne, der har sendt den i høring og det er politikerne, der skal beslutte, om hele planen eller dele af den, skal gøres til virkelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle forretningsdrivende mener, politikerne kunne have lagt ud med at holde et borgermøde, hvor der kunne luftes forslag til at gøre midtbyen mere spændende. Det ville have givet dem en fornemmelse af, hvilken retning planen skulle drejes hen imod – og de ville have vidst, hvad der er stor modstand imod. Punkter fra det eventuelle borgermøde kunne så have været tænkt ind i planen fra start.

Sønderborg Handel ser gerne, der kommer nye p-pladser tæt på de pladser, der eventuelt nedlægges. Foreningen er også lodret imod ensretningen af gader og veje i midtbyen. Måske gør deres høringssvar, at planen “Byliv og infrastruktur” rettes til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er op til politikerne.